Praktisk, pædagogisk støtte

SOKON tilbyder forskellige former for tilbud til støtte og vejledning i hjemmet.

Med afsæt i den enkelte families behov planlægges opgaverne med det udgangspunkt, at familien på sigt selv skal kunne varetage omsorgen for barnet.

Typisk vil et sådant forløb kunne bygges op omkring:

• Fastholde struktur i hverdagen

• At børnene kommer i skole og dagtilbud

• En bedre kontakt og relation til børnene

• Fokus på kost og sundhed

• Familiens sociale liv

Indsatsen vil på den måde kunne have karakter af at være både praktisk og pædagogisk.

Med afsæt i familiens behov vil forløbet planlægges til de timer i døgnet, hvor det er mest relevant, at konsulenten er til stede i hjemmet. Varigheden af støtten vil kunne variere, fra et besøg én gang om ugen til flere timer dagligt, alt efter familiens behov.