Kvinde bliver fri af hæmmende angst gennem mentorstøtte
Kvinde med alvorlig angst fik nyt liv efter halvandet år med mentorstøtte. Hvordan det gik til, kan du læse om i denne artikel, der handler om, hvordan en enlig mor fik støtte til at håndtere de forhold, som forhindrede hende i at fungere i sit arbejds- og hverdagsliv.
Camilla er i starten af 30’erne, da vi første gang møder hende på sagsbehandlerens kontor. Det er tydeligt at se, at Camilla er plaget af angst. Hun sidder anspændt og sammenkrøllet på stolen og giver indtryk af at være utilpas ved situationen. Camilla har fået konstateret generaliseret angst.
Efter at have været sygemeldt i snart et år, skal hun nu til at starte op på arbejde igen, og det er mentors opgave at støtte hende i det.
Dårligt netværk og fødselsdepression
Camilla føler sig i den grad udfordret i sit hverdagsliv.
Hun er kort forinden blevet skilt fra sin mand. Han efterlod hende med en fødselsdepression efter fødslen af deres andet barn. Hun er nu alene med sine to døtre. Camilla oplever, at følelsen af at være alene forstærker angsten. Hun har ikke kontakt til sin familie, og hun har ingen venner, hun kan søge støtte hos.
Camilla har stadig kontakt med pigernes far, som hun deler børnene med hver anden uge, men forholdet til ham er konfliktfyldt. Han truer ofte Camilla med at tage børnene fra hende, og han beskylder hende for at være en dårlig mor. Deres samtaler eskalerer ofte ud i store skænderier.
For angst til at gå uden for sin dør
Den første gang mentoren besøger Camilla på hendes adresse, fortæller hun, at hun føler sig så angst, at hun ikke tør gå uden for sin egen dør. Bare det at skulle handle ind føles uoverkommeligt.
Camilla bor i et område, hvor hun er blevet placeret efter skilsmissen. Hun er utryg ved at være der, og hun ser helst, at hun kan bo et andet sted.
Mentors fokus
Det står hurtigt klart for mentor, at hvis Camilla skal have succes med at vende tilbage til sit arbejde, er der flere forhold, som skal håndteres. Camilla skal have støtte til at:
- Håndtere angsten
- Styrke sit netværk og sine relationer
- Finde ny bolig
Fokus på at håndtere angsten
Camilla modtager angstdæmpende medicin, men har ellers ikke været i behandling for angsten. Mentoren støtter Camilla i at håndtere angsten gennem psykoedukation og eksponering.
Gennem psykoedukation, giver mentoren Camilla en forståelse for, hvad angst er, samt hvad der fysisk sker i kroppen, når man oplever den. De taler også om, hvilke redskaber Camilla kan bruge, når angsten tager over.
Mentoren sørger derudover for gradvist og i et passende tempo at eksponere Camilla for de ting, som hun er bange for i sin dagligdag. For eksempel træner de det at handle ind sammen. Camilla oplever, at jo mere hun gør de ting, hun føler angst ved, jo mindre bliver følelsen af angst. Camilla ender på den måde med at trappe helt ud af sin medicin.
Støtte til at danne netværk
Da Camilla ufrivilligt er meget alene, giver det mening at styrke hende i at forbedre sit netværk.
Mentoren har tilfældigvis en bekendt, som står i en situation, der minder om Camillas. Det drejer sig om en kvinde, som netop er flyttet til Danmark med to små børn efter en skilsmisse, og som selv savner netværk. De to kvinder bliver introduceret til hinanden, og de får etableret en venskabelig relation.
Mentoren og Camilla bruger derudover tid på at afdække, hvilke relationer hun har, som hun kan bygge videre på. Camilla har en tante, som har betydet meget for hende. Mentoren støtter hende i at genetablere kontakten. Det fører til, at de fejrer jul sammen det samme år. Camilla har haft det svært ved at være alene i juletiden, så det betyder meget for hende.
Forbedret samarbejde med eksmanden
Konflikterne med eksmanden er belastende for Camilla. Hun bliver påvirket af hans trusler og beskyldninger, og hun er bange for, at han vil tage børnene fra hende. Det er noget, som hun bruger meget tid på at tale med sin mentor om. Mentoren får indimellem lov til at lytte med, når Camilla taler med sin eksmand over telefonen. Hun støtter Camilla i at få øje på, hvordan hendes egen adfærd er med til at eskalere konflikterne, og hvad hun selv kan gøre for at nedtrappe dem. Camilla bliver efterhånden bedre til at sætte grænser overfor eksmanden, og hun opdager, at når hun ændrer sin adfærd overfor ham, så ændrer han også sin adfærd overfor hende. Stille og roligt bliver det nemmere for dem at samarbejde omkring børnene.
Støtte til at finde bolig
Camilla er ikke tryg ved at bo i det område, hun bor i, men hun oplever det som en uoverskuelig opgave at skulle flytte, og hun har svært ved at tro på, at det er muligt. Alligevel hjælper mentoren hende med at blive skrevet op til en mere passende lejlighed, og allerede efter mindre end et år, lige inden mentorforløbet skal til at stoppe, får Camilla tilbudt en. Mentoren og en ven af Camilla hjælper med flytningen, og Camilla kommer godt på plads i den nye lejlighed. Hun føler sig både tryg og glad ved at bo der.
Støtte til fastholdelse i job
Camilla er meget usikker på sine kompetencer og på, om hun kan sit job. Hun har ofte brug for meget støtte og bekræftelse fra sin arbejdsplads. Mentoren udfordrer Camillas usikkerhed. Hun peger bl.a. på, at Camilla har klaret sig igennem to fyringsrunder uden at være blevet fyret. Først da virksomheden flyttes til Ukraine, bliver Camilla af naturlige årsager opsagt.
I den proces det er at finde et nyt job, hjælper mentoren med støtte og vejledning. Hun opfordrer Camilla til at søge alt, hvad hun kan, samt at søge job, mens opsigelsesperioden står på. Hun forbereder Camilla på, at hun måske skal søge 200 jobs, før hun bliver kaldt til samtale, men at det, hvis hun bliver ved, lige pludselig vil lykkes.
Det lykkes for Camilla at komme til sin første samtale. Hun får ikke jobbet, men bare det at være blevet kaldt til samtale, er en succes i sig selv, påpeger mentoren. En lang række jobansøgninger senere lykkes det endelig for Camilla at finde et nyt arbejde.
Camilla befinder sig endnu bedre i den nye stilling, end hun gjorde i den gamle.
Camilla i dag
Efter halvandet år vurderer man, at Camilla nu kan klare sig selv. Camilla føler sig ikke længere hæmmet af angst. Hun tager vare på sig selv, sine børn og sit hverdagsliv, og hun er glad for at gå på arbejde.
Ved deres afsked, giver mentoren Camilla en liste med telefonnumre på organisationer, som Camilla kan kontakte, hvis hun har behov for støtte. Nederst på listen, står mentorens eget telefonnummer, som en sidste mulighed.
Det er nu to år siden forløbet sluttede, og Camilla har kun kontaktet mentoren en enkelt gang siden da. Camilla fører i dag en selvstændig tilværelse.