Forløb med kontaktperson hjælper dreng til at tage vare på sit liv

I denne artikel, kan du læse om, hvordan en sårbar dreng fik støtte til at udvikle sin evne til at mestre hverdagslivets krav.

Peter får bevilget kontaktperson fra Sokon, da han er 12 år gammel. Der er mistanke om, at han bliver udsat for omsorgssvigt og overgreb i hjemmet.

Peter går på en specialskole, hvor han har det rigtig svært. Han får ikke mad med i skole, og han er ofte beskidt, når han møder op. Han er både udadreagerende og indadvendt, og han virker understimuleret og følelsesflad. Han er dertil sent udviklet og har fået stillet diagnosen ADHD.

Kontaktpersonens opgave er at skabe kontakt til Peter samt at give ham nogle oplevelser og lave nogle aktiviteter med ham, så han kan få nogle udviklende erfaringer.

At skabe grobund for samarbejde

Ved det første møde med familien, har kontaktpersonen fokus på at skabe grobund for et samarbejde. Der er vanskelige arbejdsforhold, fordi familien ikke ønsker at samarbejde med kommunen.

Kontaktpersonen skaber tryghed ved at fortælle Peters forældre, at de er hans arbejdsgivere, og at de kan fyre ham, hvis de synes, at han ikke gør sit arbejde godt nok. Det lykkes ham på den måde at få deres accept til at gå ind i opgaven.

Et tvangs-frit rum

Peter er en stille dreng, og det er en udfordring at få kontakt til ham. Kontaktpersonen finder ud af, at Peter godt kan lide at køre i bil sammen. Bilen udgør et tvangs-frit rum, hvor Peter og kontaktpersonen ikke er tvunget til at skulle have øjenkontakt og forholde sig til hinanden hele tiden. I bilen kan de for eksempel også tale om de ting, som de ser på vejen.

Fokus på at lære at kommunikere og reflektere

I de første par år giver Peter ikke indtryk af at kunne reflektere særlig meget. I starten kan han stort set kun svare med et nej eller et ja. Han formår ikke at svare på alt for åbne spørgsmål.

Kontaktpersonen støtter ham i at udvikle sine kommunikative og sociale færdigheder. Noget af det første, han lærer ham er, hvordan man siger goddag og giver hånd. Hver gang Peter husker at gøre de ting, som han har lært, sørger kontaktpersonen for at rose ham. Det er tydeligt på Peters kropssprog, at han bliver glad, når han får ros.

Kontaktpersonen støtter ham derudover i at udvikle sin evne til refleksion og kommunikation.

For eksempel begynder han at give Peter valgmuligheder i stedet for kun at stille ja- eller nej-spørgsmål. Det kan være om Peter helst vil i biografen, på Mc Donalds, eller om han vil en tur i skoven. Efter Peter er blevet tryg ved at skulle vælge, lader kontaktpersonen det være helt op til ham at bestemme, hvad de skal lave.

Stille og roligt bliver Peter mere og mere tryg ved at kommunikere og udtrykke sig.

En ny selvfortælling

Hver gang at noget lykkes for Peter, er kontaktpersonen opmærksom på at italesætte det. Det kan dreje sig om helt basale ting, som at stå op til tiden samt at huske madpakken, når han skal i skole. På den måde hjælper kontaktpersonen Peter med at blive bevidst om alle de ting, som han har succes med. Det fører til, at Peter over tid får opbygget en ny selvfortælling, som handler om at kunne.

Støtte til at gennemføre skole og uddannelse

Det lykkes for Peter at færdiggøre sin 9. klasse, og kontaktpersonen hjælper ham efterfølgende med at komme i gang med en erhvervsgrunduddannelse.

De bruger meget tid på at tale om Peters drømme og ønsker for fremtiden, samt om hvad Peter skal gøre for at nå derhen. For eksempel hjælper kontaktpersonen Peter med at komme tilbage til en god døgnrytme, da han i en periode, begynder at spille computerspil om natten.

Peter vil gerne være gartner, så kontaktpersonen hjælper ham med at få en praktikplads på en planteskole. Det viser sig dog at være for udfordrende for ham, og de må finde på noget andet.

I samarbejde med en UU-vejleder, finder de frem til en trælasthandel, som har haft en anden ung fyr i praktik med lignende udfordringer som Peter. Det lykkes for Peter at få en praktikplads der, og det viser sig at være det helt rette sted for ham.

En arbejder-identitet

Peter har siden han blev ansat i trælasthandlen både passet sin praktik og sin skole. Han har efterhånden fået opbygget sig en arbejder-identitet, samt nogle dyder og gode vaner omkring det at skulle passe uddannelse og arbejde. Det har resulteret i, at han nu har færdiggjort sin uddannelse, og han har fået sig et kørekort. Næste skridt er at støtte ham til at finde sig et arbejde samt en lejlighed, så han kan tage hul på sit voksne liv.