
Anders Orquin
Adm. Direktør
Telefon 29695582
Anders er en erfaren direktør med mere end 15 års erfaring inden for ledelse, forretningsudvikling og skalering af sundheds- og servicevirksomheder i komplekse organisationer.
Gennem sin karriere har Anders arbejdet i krydsfeltet mellem strategi, drift og økonomi med fokus på at omsætte strategiske mål til konkrete og bæredygtige resultater. Han er kendt for en datadrevet og værdiskabende ledelsesstil, hvor tydelig retning, stærk eksekvering og godt samarbejde er centrale elementer.
Senest kommer Anders fra rollen som CEO for Danmarks største fysioterapikæde, hvor han havde det overordnede ansvar for en partnerdrevet organisation med mere end 100 klinikker fordelt over hele landet. Her arbejdede han tæt sammen med bestyrelse og partnere om vækst, konsolidering og udvikling af skalerbare forretningsmodeller.
Tidligere har Anders haft ledende kommercielle og rådgivende roller i Falck Healthcare, hvor han samarbejdede med store erhvervskunder, herunder forsikrings- og pensionsselskaber, i komplekse interessentlandskaber.
Anders bringer omfattende erfaring med ledelse, økonomistyring, organisationsudvikling og langsigtet værdiskabelse i decentrale organisationer. I SOKON skal han være med til at styrke virksomhedens fortsatte udvikling, professionalisering og vækst til gavn for både medarbejdere, samarbejdspartnere og de mennesker, som modtager vores indsatser.

Morten Wiemann
Telefon 24246490
Uddannet Socialpædagog i 1988 og har de seneste 28 år arbejdet som konsulent for kommuner i komplicerede børne- og familiesager.
Morten har tillige haft beskæftigende på kommunale dagbehandlingsinstitutioner, samt døgninstitutioner for børn og unge.
Morten har udover sin grunduddannelse en miljøterapeutisk uddannelse ligesom han har en uddannelse i systemisk familieterapi samt en 4-årig eksamineret psykoterapeut uddannelse ved Gråbrødre instituttet.
Aktuelt er Morten under uddannelse i den metakognitive tilgang ved Neokognitivt institut.
Morten er medlem af dansk Psykoterapeutforening.
Teori og metodefokus:
• Systemisk, narrativ teori og metode
• Løsningsfokuseret tilgang
• Signs of safety som metode
• Sikkerhedsplaner

Lone Sørensen
Socialfaglig chef – koordinering børn og familier
Telefon 26527606
Uddannet pædagog i 1994. Lone har mangeårig erfaring fra observations- og behandlingshjem for børn i alderen 0-6 år samt fra døgninstitution for fysisk og psykisk handicappede børn og voksne.
Lone har viden og erfaring i arbejdet med sårbare familier, familier med psykiatriske diagnoser og indgående erfaring med samvær. Lone beskæftiger sig primært med familierettede indsatser dels i forhold til etnisk danske familier, men også i forhold til asylfamilier. Lone har således opbygget en solid viden i forhold til asylområdet. Teori og metodefokus:
Udover sin grunduddannelse er Lone blandt andet uddannet narrativ familieterapeut fra DISPUK samt i systemisk/narrativ familie terapi v. Anne Saxtorph fra Narrative Perspektiver.
• Systemisk, narrativ teori og metode
• Løsningsfokuseret tilgang
• Signs of safety som metode

Helen Hilario Jønsson
Kvalitetschef
telefon 31220008
Helen har solid erfaring fra både den offentlige sektor og private rådgivningshuse, hvor hun har arbejdet med ledelse, organisationsudvikling, kvalitetsudvikling og implementering af metoder, indsatser og strategier.
Helen er ansat i rollen som kvalitets- og udviklingschef i SOKON. Hun er erfaren leder, konsulent og kvalitetsudvikler med indgående forståelse og indsigt i styring, strategi og udvikling på social- og sundhedsområdet.
Hun er kendt for at skabe sammenhæng mellem strategi, kvalitet og praksis – og for at engagere medarbejdere og ledelse i samskabende processer med varig effekt.
Nøglekompetencer
•
Strategisk ledelse og kvalitetsudvikling på social- og sundhedsområdet
•
Organisations- og metodeudvikling, læringskultur og dokumentation
•
Implementering og evaluering af tilsyns,- audit- og kvalitetsmodeller
•
Ledelse af større forandrings- og udviklingsprocesser
•
Konsulent- og rådgivningsopgaver på tværs af sektorer.
Professionel erfaring
•
Mange års erfaring som leder, chefkonsulent og konsulent i både kommunal og privat regi – herunder som ansvarlig for forretningsområdet “Tilsyn og kvalitet” i BDO.
•
Områdechef for voksenområdet i Gentofte Kommune samt som interimleder i flere større organisationer.
•
Har arbejdet med opbygning og implementering af tilsynsmodeller, organisations- og kvalitetsudvikling, ledelsessparring, analyser, evalueringer og rådgivningsforløb.
•
Har været ansvarlig for større udviklingsprojekter og forankring af læringskultur i organisationer og kommuner.
Uddannelse og certificeringer
Master of Public Governance (CBS), Lederuddannelse, Cairos Consult, Cand.pæd. i generel pædagogik, PD i almen pædagogik, Socialpædagog.
Teori og metode
Arbejder systematisk og involverende med strategi, kvalitetsudvikling og lærende organisationer. Har erfaring med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), tilsynsmodeller, samskabende implementering og løbende opfølgning for at sikre varig effekt.

Therese Holdt
Socialkonsulent & Familiebehandler
Telefon 61436414
Therese har solid erfaring inden for specialpædagogisk praksis og har siden sin uddannelse som socialpædagog i 2015 beskæftiget sig med børn, unge og familier i udsatte positioner.
Therese har en faglig tyngde og et menneskesyn, der hviler på en grundlæggende tro på, at alle individer har validitet og ret til at være her. Hun har stor erfaring med både det praksisnære arbejde og de skriftlige opgaver, der følger med – heri forældresamarbejde, dokumentation og faglig sparring med kollegaer. Hun er optaget af at skabe forandring ved at få øje på, og understøtte de stunder og situationer, der fungerer og som skaber bevægelse i praksis.
I Sokon koordinerer Therese undervisningsindsatser, hun varetager støtte/kontakt-, mentor- og familieopgaver med fokus på relationel pædagogik og udviklingsstøttende indsatsforløb.
Teori og metodefokus:
Therese arbejder med afsæt i en anerkendende pædagogik med tydelige referencer til systemisk og narrativ tænkning. Hun bidrager med perspektiver, der udfordrer og nuancerer den eksisterende praksis med fokus på udviklingsmuligheder og fagligt fællesskab. Therese har videreuddannelse i KRAP, Theraplay og MIM-P.

Lea Elkjær
Socialkonsulent & Familiebehandler
Telefon 26225155
Lea har en socialpædagogisk grunduddannelse fra 1994 samt en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra DPU i 2013 med efterfølgende ansættelse som forskningsassistent v. DPU, 2013-2016.
Lea har omfattende praktisk og teoretisk viden om udsatte børn og unge, marginaliserings- og overskridende læringsprocesser bl.a. fra ansættelse på kostskole for anbragte børn, som STU underviser, støtte- og specialundervisnings-koordinator mv. Har siden 2004 haft både interesse og ansvar for områder, der beskæftiger sig med udvikling, evaluering og dokumentation af pædagogiske interventionsmuligheder til gavn for ovenstående målgruppe bl.a. gennem særligt tilrettelagte udviklings- og læringsforløb i hhv. grundskole, ungdomsuddannelse og gennem familieindsatser. I Sokon varetager Lea støtte/kontakt-, mentor-, enkelt undervisnings- og særlige familieopgaver. Teori og metodefokus: Lea læner sig opad og henter forståelser fra den sociale praksis teori og har mangeårig praksiserfaring indenfor den systemiske og narrative tænkning.

Sarah Catarina Storgaard
Socialpædagog og familiekonsulent
telefon 30140064
Sarah er uddannet socialpædagog og har mere end 30 års erfaring fra det socialpædagogiske område. Gennem sin karriere har hun arbejdet med børn, unge og familier i både kommunale, private og specialiserede tilbud, hvor relationer, udvikling og faglig kvalitet har været omdrejningspunktet.
Hos SOKON arbejder Sarah med familiebehandling, støtte- og udviklingsforløb samt socialpædagogiske indsatser for børn, unge og familier. Hun møder mennesker med nærvær, respekt og nysgerrighed og lægger vægt på at skabe tillidsfulde relationer, som kan danne grundlag for varige forandringer.
Sarah har særlig erfaring med rådgivning og vejledning af familier, tilsyns- og observationsopgaver, plejefamilieområdet samt arbejdet med børn og unge med særlige behov. Hun arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor hverdagslivet og de konkrete relationer bruges som afsæt for udvikling og læring.
Kollegaer og samarbejdspartnere oplever Sarah som imødekommende, ansvarlig og fagligt velfunderet. Hun er kendt for sin evne til at skabe trygge rammer, bevare overblikket i komplekse situationer og møde både børn, unge og voksne med lydhørhed, respekt og humor.
Øvrige samarbejdspartnere
I SOKON samarbejder vi med PsykologCompagniet ved udarbejdelse af psykologiske undersøgelser af børn, unge, voksne og forældre. Primært med neuro– og udviklingspsykologisk fokus.
Endvidere er der til huset i Fredensborg knyttet et særligt behandlerteam, som varetager terapeutiske samtaleforløb i familieindsatser, her tages afsæt i flere forskellige teoretiske retninger, tilpasset den enkelte familie.
Dertil samarbejder vi med psykiater, Ann Sofie Gleesen, i forbindelse med psykiatrifaglige problemstillinger.
Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse vedrørende særlige tiltag eller supplerende støtteindsatser.
