Job i SOKON
Sokon er en social virksomhed, hvor kerneopgaven er at skabe forandring for udsatte borgere, og opgaverne er mangfoldige og geografisk fordelt i hele Danmark.
Da de borgere vi møder i vores hverdag er af alle nationaliteter, ønsker vi at udvide vores medarbejderstab til at omfatte flere løst koblede konsulenter, der også mestrer andre sprog end dansk. Eksempelvis arabisk, russisk, farsi, dari samt engelsk. De socialfaglige kompetencer vil dog altid blive vægtet højest, ligesom det også er et krav at du mestrer dansk i skrift og tale.
Som medarbejder i Sokon:
Alt efter opgavens form vil du enten arbejde alene med afsæt i de opsatte mål fra myndigheden, eller i makkerskaber med en anden konsulent fra Sokon. Uanset, vil du i hverdagen være i kontakt med socialfaglige koordinatorer i vores administrative stab. Ligeledes vil du modtage sparring og supervision i forhold til de opgaver, som du er aktiv i.
Som ansøger:
Som ansøger forventer vi, at du har en pædagogisk eller anden socialfaglig uddannelse. Ligeledes lægger vi vægt på, at du har et alsidigt erfaringsgrundlag til mestring af opgaverne, hvor erfaring fra arbejdet med udsatte/sårbare borgere både ses som en styrke og forudsætning for at varetage og handle afstemt, i de ofte komplekse pædagogiske opgaver. Det pædagogiske arbejde kan til tider være udfordrende og forudsætter gode evner til at holde fagligt fokus og overblik.
Vi leder efter dig, som kan omsætte socialfaglige mål til handling, og i et samarbejde med borgeren skabe indhold og forandring.
Hvis du på baggrund af ovenstående kunne se dig som en del af teamet i Sokon og har en socialfaglig baggrund, er du velkommen til at kontakte, leder Morten Wiemann, mobil 24246490 ellers sende os dit CV og en uopfordret ansøgning til info@Sokon.dk med emnefeltet: ansøgning
Dit arbejdssted er borgerens hjem, og det er derfor en forudsætning at du har egen bil.
I forlængelse af evt. samtale vil der blive indhentet reference, ligesom straffe- og børneattest vil blive rekvireret.
Freelance Pædagogisk fagperson til solistindsats hos SOKON
Er du passioneret omkring at gøre en forskel og har et solidt fagligt fundament inden for pædagogik?
SOKON søger en engageret og dedikeret medarbejder med socialfaglig uddannelse og pædagogisk erfaring til solistindsats. Indsatsen er individuel støtte en 31-årig kvinde, der bor i egen bolig.
Om stillingen
I støttefunktionen spiller du en afgørende rolle i at skabe og opretholde en struktureret hverdag. Vi lægger stor vægt på at sikre forudsigelighed og en fast struktur, som er med til at skabe tryghed og stabilitet. Dit arbejde vil være bygget op omkring daglige rutiner og pædagogiske strategier, der løbende tilpasses individuelle behov og udviklingsmål.
Erfaring med psykiatriske problemstillinger og en anerkendende tilgang i arbejdet er en fordel. Du vil blive en del af et ambitiøst team, der arbejder ud fra en fælles pædagogisk tilgang og sikrer høj kvalitet gennem daglige overlap, faste supervisioner og personalemøder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
• Skabe en gennemtænkt og tilpasset dagsstruktur, der hjælper kvinden med at navigere i hverdagen og fremmer selvstændighed.
• Støtte kvinden i daglige aktiviteter og praktiske opgaver med fokus på stabilisering og inddragelse i beslutningsprocesser.
• Samarbejde med kolleger for at sikre en fælles og effektiv pædagogisk retning, hvor struktur og udvikling er i fokus.
• Deltage i personalemøder og supervision for at sikre kontinuerlig forbedring af din praksis samt fastholde struktur i indsatsen.
Vi søger dig, der
• Har en stærk etik samt fokus på inddragelse, værdighed og respekt for individet.
• Udviser personligt overskud og ro.
• Har en anerkendende tilgang.
• Kan veksle mellem at være inddragende, støttende, tage ansvar og sætte retning på en omsorgsfuld og tydelig måde.
• Er i stand til at træffe selvstændige beslutninger, når det kræves.
• Arbejder selvstændigt, samtidig med at du følger den fælles pædagogiske tilgang og struktur.
• Reflekterer over din egen praksis og engagerer dig i både skriftlig og mundtlig faglighed.
• Har overblik, udviser ansvarsfølelse og tålmodighed.
• Er anerkendende og nysgerrig – både over for borgere og kollegaer.
Vi tilbyder:
• En unik stilling i et dynamisk miljø, hvor der kræves initiativ, struktur og handlekraft.
• Et inspirerende team af kolleger, der støtter hinanden og tror på, at små succeser baner vejen for større udvikling.
• Faglig udvikling gennem supervision, teammøder og kurser.
Arbejdstid
Du vil primært have fremmøde med rådighed om natten. Mødetid vil typisk være fra kl. 8 til kl. 9 dagen efter. Rådighed afvikles fra SOKONs lokaler i Fredensborg.
Sådan ansøger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning til info@sokon.dk mrk. “Ansøgning solist” – der vil løbende blive afholdt samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Wiemann på 24246490 eller info@sokon.dk