Familiebehandling
Individuelt tilrettelagte indsatser til familier med særlige behov
Med afsæt i handleplanen og forvaltningens forventninger til forandring formuleres omsættelige mål for familien.
I det konkrete arbejde fokuseres på:
• Familiens ønsker til forandring
• Mål for den enkelte
• Udfordringer
• Ressourcer
• Undtagelser
Det er vigtigt at få familien til at tage ejerskab på indsatsen, hvis der skal skabes en forandring.
Vi tilstræber at den indsats, der foranstaltes i hjemmet, skaber mindst mulig forstyrrelse og størst mulig forandring i familiens daglige liv.
Med afsæt i hverdagens dilemmaer støtter vi op om familien med henblik på at skabe udvikling med afsæt i de udfordringer og ressourcer, der aktuelt er i familien.
I forløbet afdækker konsulenterne alle muligheder og ressourcer hos forældrene og i netværket, med henblik på at skabe trivsel og udvikling.
Det er vidt forskellige familier vi møder, fra mange nationaliteter og med deres egne livserfaringer. Vores kendskab til familierne har vist os, at åbenhed overfor de mange forskellige kulturer er nøglen til at skabe en forandring.